Når man handler i dag, er oplevelsen meget anderledes end for blot få år siden. Ofte ledes forbrugeren gennem specialdesignede købsflow, der skal maksimere salget for butikkerne. Disse flows sluttes gerne af med at ende i en slik- og snackafdeling. Her kan den impulsdrevne forbruger smide de sidste impulskøb – den slags, der ikke står på indkøbslisten – i kurven. For synet af de bugnende hylder med slik taler til den primitive del af vores hjerne. Til vores sukkertrang. Alt imens vores indkøb ledsages af beroligende og stimulerende baggrundsmusik. I de store supermarkedskæder og fastfoodrestauranter, såsom Bilka, McDonalds eller IKEA, bliver vi mødt af polycarbonate skærme, hvor vi selv skal indkode eller scanne vores bestilling eller varer. Og vi når dårligt at få sat ansigt på personalet i butikken. Vi klarer det hele selv. Indimellem kan man længes efter ’gamle dage’, hvor selvbetjeningen var mere personlig. Hvor man kendte de lokale forretningsdrivende. Men så snart man lige tørrer nostalgiens dug af brillerne, er det svært ikke at se fordelene ved den ’fagre nye selvbetjeningsverden’.

Kortere køer

En af de helt store gevinster ved selvbetjeningen er de kortere køer, det medfører. Forestil dig, hvis alt du lavede i butikken, krævede assistance fra en medarbejder? I så fald kunne man glemme alt om at poppe ind i en butik, fordi man lige havde glemt en liter mælk. For først skal fru Pedersen, fru Svenden og fru Jensen lige have hjælp til at finde alt på deres indkøbslister og have målt varerne af i præcise mængder. Med selvbetjening kan du komme ind og ud af en butik på no time.

Den digitale selvbetjening

Det er ikke kun i butikkerne, vi nyder godt af det øgede fokus på selvbetjening. Det gælder også i høj grad i vores daglige liv derhjemme. Forestil dig, at du stadig skulle på posthuset, hver gang du ønskede at betale en regning? Eller at du skulle sende en check eller ringe til banken, hver gang du ønskede at overføre penge?

Tid er penge – eller er det omvendt?

Dette udsagn hører man ofte. Men i en tid, hvor tid føles som en mangelvare for mange, er tid faktisk en ny form for valuta. Du kan købe dig til alt i dag. Men hvis du investerer din tid i noget, viser det, at det betyder noget for dig. Vi skal ikke mange år tilbage i tiden for at finde børn, der kunne føle skam over at gå i hjemmesyet tøj, når alle de andre børn havde tøj med logo på. I dag er det næsten omvendt. Vi priser alt det, der er hjemmelavet – lige fra surdeje til sparkedragter – fordi vi har lagt tid i det. Vor tids vigtigste ressource.