Sådan får du bugt med neglebidning
Trivsel
Trivsel
13/02/2023

Sådan får du bugt med neglebidning
Trivsel
Trivsel
13/02/2023
Hvis du er neglebider eller har tendens til neglepilleri, får du her en guide til at forbedre dine negle.
De fleste har højst sandsynligt før eller siden i livet kommet til at bide negle eller stødt på nogen, som gør det. Det er meget almindeligt blandt mange, både børn og voksne, og det kan være en rigtig svær vane at komme til livs, når først man er startet på det. Hører du ikke til neglebiderne, kender du måske i stedet følelsen af en pludselig flækket negl eller neglerod, som så gør, at du ikke kan undlade at pille i det, for bagefter at stå med enten et sår eller en ødelagt og ufin negl. Det kan være rigtig irriterende og for nogle meget hæmmende at være styret af neglebideri, men heldigvis er der hjælp at hente for at ændre på adfærden.
En måde at undgå neglebidningen kan være at påføre styrkende produkt eller forstærkende gel på overfladen af neglen, for at gøre neglen robust og mindske trangen til at bide i neglen, mens den får lov til at vokse i fred. For nogle kan det sagtens være en hurtig og effektiv løsning på problemet, men inden da, kan det dog være nødvendigt at sikre sig den nødvendige viden for at opnå det bedst mulige resultat ved brug af gel- produkterne.
Undersøg din negls tilstand
Er du neglebider er du nødt til at starte med at afklare, hvordan din negls tilstand er. Neglebidning og pilleri kan få neglen til at reagere forskelligt fra person til person, og derfor vil nogle opleve at neglebidningen svækker neglene og gør dem tynde, mens det for andre vil resultere i en fortykning af neglen.
Oplever du at dine negle er blevet tynde og skrøbelige, vil du ved påføring af gel kunne opleve at produkter løfter sig fra neglepladen, idet produktet i sig selv kan have vanskeligheder ved at hæfte og blive på en blød og skrøbelig negl.
I den sammenhæng vil det kræve, at du er ekstra grundig med rengøring og forberedelse af neglen inden påføring. Og at du ligeledes er nødt til at fylde neglene op hyppigere end ved en uskadt negl.
Har din krop derimod overkompenseret for dit neglebideri ved at fortykke neglen, vil du have mindre risiko for at produkter løfter sig. Men neglen vil derimod kunne vokse ekstra hurtigt, og derfor kræve opfyldning oftere.
Generelt er det forskelligt, hvor hurtigt den naturlige negl vokser og det vil derfor variere fra person til person. I gennemsnit vil voksehastigheden ligge mellem 3-4 mm om måneden og omkring 1 mm på tåneglene. Dertil vil andre faktorer som årstid, den enkelte persons hormonbalance og ændringer i kroppen også kunne påvirke neglenes voksehastighed.
Og endeligt skal man helt kunne udelukke betændelsestilstande ved neglene forårsaget af neglebideri eller -pilleri og i stedet sørge for ordentlig hygiejne og vente til alt er helet inden påbegyndelse af neglekunst.
Når du er sikker på at neglen er helt klar til påføring af negleprodukter, kan du vælge hvilken gele der bedst matcher dit behov. Din negletype kan have en afgørende betydning for det endelige resultat og hvor godt gelen vil kunne hæfte, hvorfor det kan betale sig at være opmærksom på dette i valget af gel og under forberedelse af neglene. I forhold til negletyper skelnes der mellem tør, normal og olieret og vil du være dykke mere ned i teori om negle, kan du købe en teoribog med detaljeret viden herom.
Det kan anbefales at forstærke den naturlige negl med Builder Gel eller både at forlænge neglen en smule med en Builder Gel lagt oven på en klassisk tip, som sættes på naturneglen. Ved korrekt påføring vil neglene typisk kunne holde 1-2 uger og vil derefter skulle opfyldes og langsomt som neglen styrkes, vil det være muligt først at fylde op efter 3-4 uger.



